Klimapolitik | Globe Ale | CO2beregning | Kurveknækker
Partnere | Presse | Links
Nørrebro Bryghus lancerer Danmarks første CO2-neutrale øl
Nørrebro Bryghus har lavet en ny øl, Globe Ale, der er Danmarks første CO-neutrale øl.
Den nye øl kommer i en naturlig forlængelse af, at Bryghuset - også som det første i Danmark – pr. 1. marts 2009 blev CO2-neutralt på sit energiforbrug.
Nørrebro Bryghus Danmarks første CO2-neutrale bryghus:
Vi har besluttet at blive Danmarks første CO2-neutrale bryghus målt på energiforbrug. På baggrund af vores opgjorde varme-, gas- og elforbrug, opkøber vi CO2-kvoter svarende til den faktiske CO2-udledning. Fremover vil Nørrebro Bryghus hvert eneste år forpligte sig til at opkøbe CO2-kvoter svarende til det samlede forbrug af varme-, gas- og el, med det formål at destruere disse.
CO2-kvoter er en børsvare, så ved at opkøbe CO2-kvoter tvinger man energiproducenterne i at tænke i klimavenlig energi, fordi kvoterne bliver vanskeligere og dermed dyrere at få fat i.
Nørrebro Bryghus lancerer Danmarks første CO2-neutrale øl:
Vi tror at der er et marked for en økologisk og CO2-neutral øl. 70% af danskerne vil gerne bidrage til at reducere deres CO2-udledning, men mange ved ikke hvad de bør gøre. Vi har derfor valgt at lancere den CO2 neutrale øl Globe Ale både for vores egen skyld, men også for at give forbrugerne muligheden for et aktivt valg.
Mange restauranter og caféer vil gerne positionere sig på at være klimabevidste. Med lancering af Globe Ale vil vi give vore nuværende og nye kunder muligheden for at tage et medansvar.
Vores CO2-neutrale øl tilbydes både på flaske og fad og for begge dele gælder at vi opkøber CO2 kvoter svarende til vores CO2 forbrug i forbindelse med fremstillingen.
Nørrebro Bryghus går forrest i nedbringelse af energiforbruget:
I vores øjne handler CO2 neutralitet imidlertid om andet og mere end opkøb af CO2 kvoter - det handler primært om at sætte energibesparelser øverst på dagsordnen i alle vore aktiviteter. Vi tager vores ”egen medicin” og går forrest i at nedbringe vores energiforbrug, herunder vand, varme, gas og el. Vi har allerede har indgået samarbejde med Energistyrelsens ”1 ton mindre”, Elsparefonden og det nye klimavenlige energiselskab, Modstrøm.
Vi har gennemført en kortlægning af energiforbruget, og har iværksat ledelsesaktiviteter, som skaber det rette fokus og tilskynder medarbejderne til at skabe løbende forbedringer. Vi synliggør vores resultater af energieffektiviseringerne for medarbejderne, kunderne, gæsterne og omverdenen her på hjemmesiden samt i restauranten på Ryesgade.
Læs mere under de forskellige punkter i menuen øverst.
Mange klimavenlige hilsner
Nørrebro Bryghus
