


Om bryggeriet

Ryesgade
Vores oprindelige bryggeri i Ryesgade åbnede i september 2003 sammen med bryggerirestauranten. Læs mere›Hedehusene
Umiddelbart efter Bryghusets åbning begyndte en massiv efterspørgsel af flaskeøl fra Nørrebro bryghus, så en udvidelse var nødvendig. Læs mere›Håndbrygget øl
Den tekniske kvalitet er helt kort sagt det, der afgør, om du som forbruger får den øloplevelse, som bryggeren havde tænkt sig at give dig! Læs mere›BRAW
BRAW er alle vores håndbryggede økologiske øl fra Ryesgade.
BRAW er det lokale og eksperimeterende øl på Nørrebro.
Ryesgade
Vores oprindelige bryggeri i Ryesgade åbnede i september 2003 sammen med bryggerirestauranten. Bryggeriet blev indkøbt hos et amerikansk firma, der opererer fra Tjekkiet. Brygningen gik så småt i gang et par måneder inden Bryghusets åbning og allerede tidligt kunne øllet kaldes en succes, for fire af de fem nybryggede øl var aldeles fremragende. Imidlertid stødte vi på problemer, for nok kunne vi brygge, men vi havde ingen steder at gøre af øllet, idet vores serveringstanke endnu ikke var dukket op. Det betød et uheldigt stop i produktionen og frygten ulmede: Ville vi løbe tør for øl? Svaret kom prompte den sidste fredag i september, da fire øl løb tør indenfor ganske få timer. Vi var glade for at vores gæster nød øllet, men ærligt talt måtte det gerne have været i et lidt langsommere tempo. De næste par måneder var præget af ekstrem travlhed i bryggeriet, for ligeså snart var en øl færdigbrygget som vores tørstige gæster sørgede for at den forsvandt igen.
Løsningen blev en udvidelse af bryggeriet. Tre ekstra gæringstanke, fem nye serveringstanke og en ekstra brygger betød, at vi lige akkurat kunne følge med. For antallet af gæster blev ikke mindre som forventet – og de var stadig tørstige.
Kapaciteten for bryggeriet i Ryesgade i dets nuværende form er i underkanten af 200.000 liter årligt, og det dækker behovet fra vores restaurant, bar og en begrænset mængde øl ud af huset. Kvaliteten er blevet stadig bedre og øltyperne mange. Vi brygger mangfoldige, karakterfulde, perfekte øl. Fra de klassiske til de mere eksperimenterende typer, således at vi mener at kunne opfylde ambitionen: At brygge og servere Danmarks bedste og bredeste sortiment af specialøl.
Hedehusene
Umiddelbart efter Bryghusets åbning begyndte en massiv efterspørgsel af flaskeøl fra Nørrebro bryghus. Vores oprindelige bryggeri i Ryesgade havde rigeligt at gøre med at følge efterspørgslen fra restaurant og bar, så en udvidelse var nødvendig.
Vi endte med at tage skridtet fuldt ud. Et nyt, moderne og fantastisk flot bryggeri med tilhørende tappelinje blev indkøbt i slutningen af 2005. Det har en kapacitet på 1,2 mio. liter om året og kan i øvrigt udvides løbende, hvis vi skulle få behov derfor. Placeringen i Hedehusene mellem Roskilde og København sikrer, at der er daglig kontakt de to bryggerier imellem. Det er sågar de samme bryggere, der varetager brygningen begge steder. Således bliver der brygget efter de samme opskrifter og i den samme tradition begge steder. Bryggeriet er ligeledes blevet hovedkvarter for det meste af Nørrebro Bryghus’ administration.
I marts 2006 var flaskeøllet en realitet. I første omgang var det tre af favoritterne fra Ryesgade, der nu blev præsenteret for et bredere publikum. New York Lager, Ravnsborg Rød og Bombay Pale Ale kan nu akkompagnere middage og hyggestunder i de fleste dele af landet. Øllet fås kort sagt hvor du forventer at finde det bedste indenfor specialøl, hvad enten der er tale om specialbutikker eller hos Føtex, BILKA, Kvickly og SuperBrugsen, Superbest, Magasin, Salling eller Irma. Hvis dit lokale supermarked ikke byder på øl fra Nørrebro bryghus, så spørg efter det. De kan bestille det hjem.
Kvaliteten bliver der naturligvis ikke gået på kompromis med. Som i Ryesgade, varetager bryggerne og brygmesteren i Hedehusene den vigtigste opgave i denne sammenhæng: At prøvesmage øllet i de forskellige faser af produktionen. Men det bliver ikke ved det. I forbindelse med etableringen af bryggeriet i Hedehusene besluttede vi os for at sætte en helt ny standard for styringen af den tekniske kvalitet af øllet på små specialølbryggerier.
Håndbrygget øl
- Hvad er den ’tekniske kvalitet’, og hvad har det nu med håndbrygget øl at gøre? -
Den tekniske kvalitet er helt kort sagt det, der afgør, om du som forbruger får den øloplevelse, som bryggeren havde tænkt sig at give dig! Med andre ord, er det en fællesbetegnelse for alle de forhold, der afgør, om øllet har en nogenlunde ensartet smag fra gang til gang, om det kan holde sig friskt til den dag, der er angivet på flasken som ’Mindst holdbar til:’, og om hver flaske i en tapning er i orden, således at nogen af dem ikke bliver sure på grund af bakterievækst i øllet. Endelig er en banal ting som øllets kulsyreindhold også meget vigtig at kontrollere, for det korrekte niveau af kulsyre er altafgørende for, hvorledes smagsstofferne frigøres i munden, når man drikker, og dermed for, hvordan smagen opleves. Og det er ligesom det, det hele drejer sig om, ikke?
Øllet til flasketapning bliver meget nænsomt filtreret og pasteuriseret, så vi er sikre på, at øllet er flot blank og frit for bakterier, der kan gøre det surt elle lave andre ulykker!
I fremtiden vil der naturligvis komme flere spændende øltyper på flaske fra bryggeriet i Hedehusene. Vi lover, at der kommer sæsonøl til højtiderne, og mon ikke også der bliver plads til et par bryg af nogle Bryghusets mere specielle øltyper?
BRAW
BRAW er alle vores håndbryggede økologiske øl fra Ryesgade.
BRAW er det lokale og eksperimeterende øl på Nørrebro.